X

Hvad skal man se i Rom?

Er du i gang med at planlægge en storbyferie eller en forlænget weekendtur til Rom? Måske har du booket billetten allerede, men mangler inspiration til hvad man skal se og opleve i Rom? Uanset spørgsmålet og længden på din ferie, vil jeg komme med min komplette guide i form af tips og anbefalinger til Roms mange seværdigheder, restauranter, shopping, hvor man skal bo og meget mere. Alt dette vil jeg komme nærmere ind på senere i dette blogindlæg.

Din komplette guide til Rom

Rom er storbyferiens paradis. Rom er en af de bedste byer at tage på storbyferie til, da det har alt hvad en storbyferie indebærer. Byen byder på historie og kulturelle oplevelser fra det gamle Romerrige, såsom Colosseum og Den spanske Trappe, Trevi-fontænen og gastronomiske madoplevelser hvor italienerne menes at være mastodonter inden for tre retter, som er populære og velkendte over hele verden, nemlig pasta, pizza og is. 

Jeg kan stærkt anbefale Pasta Carbonara, da det siges at Rom er hjemstedet for den lækre pastaret. Se mit bud på de bedste restauranter i Rom. Derudover byder Rom også på shopping, kunst og musicals/opera og meget andet. 

Det kan være tidskrævende og nogle gange stressende at planlægge en storbyferie, da der er så mange ting og attraktioner som man gerne vil nå at se.” Se mine 5 gode råd til at planlægge storbyferie i Rom”. Tiden er vigtig i denne sammenhæng, da man oftest kan få fornemmelsen af at man ikke nåede det hele, og man bliver stresset over at man skal nå fra A til Z på ingen tid. Når man har ferie, skal man huske at nyde tilværelsen og omgivelserne. I denne guide vil jeg gøre det overskueligt for dig, uden at gå på kompromis med tiden.

Det skal du opleve i Rom 

Typisk vil en storbyferie være på minimum 2-4 overnatninger, dette kan godt lyde meget generaliserende, men jeg oplever oftest at min familie, venner eller mine tætteste omgangskreds fortæller, at når de booker en storbyferie er det oftest et par dage og det maksimale vil være 5 overnatninger, mere end 5 overnatninger kan være for meget. 

Det skal selvfølgelig ikke komme imellem dig og mig, da vi alle er forskellige og prioritere tiden anderledes, nogle foretrækker få dage til at opleve seværdighederne. Andre foretrækker en hel uge for at udforske de forskellige seværdigheder i et helt andet tempo. Eller du som allerede har været i Rom et par gange før og har allerede set og oplevet de seværdigheder der nu engang kan ses. Men du mangler en frisk pust til hvordan man kan opleve Rom på en helt anden måde. 

Uanset om det er første, anden eller tredje gang, du skal af sted på storbyferie, vil jeg guide dig igennem de forskellige turistattraktioner, som er et “Must see”. Skal du til gengæld af sted på et meget kort ophold i Rom, kan du i stedet læse denne artikel “hvad skal man se i Rom på 2 dage(link)”. Her vil jeg guide dig, som kun skal afsted i 2 dage. Det kan være pga. forretningsrejse eller du som bare lige havde brug for et kort afbræk fra hverdagens strabadser. Men som stadig gerne vil have en på opleveren. 

1. Colosseum

Colosseum i Rom er et mega gammelt stadion, der blev bygget for næsten 2000 år siden. Det var stedet for vilde gladiatorkampe mellem dyr og mennesker i oldtidens Rom. Dette velkendte bygningsarkitektur betragtes for et af verdens syv vidundere. Uanset hvor mange dage du skal være i Rom, er Colosseum et must-see for turister, fordi det er som at træde ind i fortiden. Arkitektonisk er det også ret imponerende og giver dig en fornemmelse af, hvor avancerede romerne var dengang. Kort sagt, er det som en historisk tidsmaskine, og du skal bare opleve det!  

Det kan stærkt anbefales at stå i kø og købe en billet, for når man først træder ind, kan jeg garantere åbenbaring. Især når du har været rundt omkring stadionet, både i den nederste del og i de øvrige dele, vil du kunne forstå hvor stort og kompleks det er. 

Hvor kan jeg købe billetter?

Men køb helst billetten i god tid. Enten inden, du tager af sted på ferie eller dagen før du har planlagt at tage ind og se stadionet. Køber du dine billetter før du tager afsted på ferie, kan jeg klart anbefale at gøre det igennem hjemmesiden Get Your Guide.dk eller på deres egen officielle hjemmeside Coopculture.it – her vil du få en masse billet muligheder, alt fra guidede gruppe rundvisning, til privat ture, rundture med andre seværdigheder, fast track billetter til helt klassiske entrébilletter. 

Jeg foretrækker helst at bruge Get Your Guide, da jeg før har brugt hjemmesiden til alle mine andre ferier. Den har fungeret fantastisk og har opfyldt alle mine tre tilfredsstillende behovskriterier hver gang, som er, at servicen skal være nemt, hurtig og sikker. Billetterne er oftest billigere derinde, og du vil derfor spare en del, hvis du skal købe billetter til flere seværdigheder. Samtidig er billetterne elektroniske og kan derfor få dem leveret hurtigere til mail eller via SMS. 

Er du afsted på weekend tur vil jeg anbefale at du køber en pakke rundvisning, da jeg som nævnt tidligere i artiklen at tiden er vigtig. Læs “hvad skal man se i Rom på 3 dage”, her kommer jeg dybere ind på hvorfor jeg mener det er en god idé at købe pakke rundvisning. Er du til gengæld taget på ferie og er nede i Rom allerede, kan du sagtens købe fysiske billetter på deres billetkontor(se lokationer) indtil de ikke har flere tilgængelige, da de kun har et hvis antal billetter, som de sælger i løbet af en dag. Se billetkontorets åbningstider her. OBS: De kun sælger entrebilletter individuelt og kan ikke købe seværdighederne som en samlet gruppebillet. 

2. Forum Romanum og Palatinerhøjen

I forlængelse af seværdighederne, kan du lige så godt smutte forbi Forum Romanum, som ligger lige ved siden af Colosseum. Antikkens centrum af Rom. Forum Romanum er som en gammel bymidte fra oldtidens Romerrige dage. Det var en blanding af torv og markedsplads, hvor folk indkøbte deres varer. Derudover var det også et politisk hotspot, på grund af dets rolle som samlingspunkt for politiske og offentlige aktiviteter. 

Forum Romanum var også stedet for offentlige forsamlinger, valgkampagner, og det var her, romerne fejrede sejre i krige med triumftog.  I dag er den centrale plads i det antikke Rom, et større område med søjler og urinrester. For turister er Forum Romanum nærmest uundgåeligt ikke at gå forbi og opleve stedet, når man allerede er i området for at se Colosseum. Forum Romanum giver et fascinerende indblik i det antikke romerske samfund og dets smukke arkitektoniske pragt. Alle besøgende kan vandre rundt mellem ruinerne og forestille sig, hvordan Romerne var i denne historiske bymidte.

Dernæst kan du smutte forbi Palatinerhøjen, som er kendt for at være et af byens ældste beboede områder og har en rig historisk og arkæologisk betydning. Palatinerhøjen er stedet, hvor legenden siger, at Rom blev grundlagt. Her finder du ruiner af kejserpaladser og luksuriøse villaer fra oldtiden, hvor det er som at træde tilbage i tiden og opleve det antikke Rom på sit fineste. Derudover får du også en fantastisk udsigt over byen.

Det plejede at være gratis at besøge disse seværdigheder, men man har genindført entrébetaling til området. Men når du alligevel skal ind og se Colosseum og har købt entrébilletten dertil, giver den også dig adgang til Forum, Romanum og Palatinerhøjen. Køb billetterne her 

Circus Maximus

Afslutningsvis kan man tage et hurtigt kig forbi Circus Maximus, som var en gammel racerbane, hvor de gamle romere holdt vilde sportsbegivenheder som hestevæddeløb og vognløb. Her kan du forestille dig de støvede racerbaner og høre publikums brøl, mens du går rundt der. Det er som at få et glimt af den gamle romerske feststemning. Circus Maximus er et åbent terræn og er derfor gratis at besøge.

 2. Den spanske Trappe

Den spanske trappe er en berømt trappe, der forbinder Piazza di Spagna med Trinitá dei Monti kirken øverst. Trappen blev bygget i perioden 1723-1725 og er kendt for sin imponerende arkitektur og elegant design. Trappen består af 135 trin og blev designet af arkitekten Francesco de Sanctis. Den spanske trappe er en af de mest besøgte turistattraktioner i Rom på grund af sin skønhed og beliggenhed. Både turister og lokale samles på trappen for at slappe af, nyde udsigten og opleve atmosfæren, samt holde fotosessions. OBS: Det er blevet forbudt at sidde på trappen siden det blev indført i 2017, hvor politiet er til stede for at holde orden. 

Området er også fyldt med butikker og caféer, hvilket oplagt giver anledning til shopping. Piazza di Spagna er kendt for at være hjemstedet for nogle af de meste prestigefyldte modebutikker, herunder navne som Gucci, Prada, Bulgari og Valentino og meget mere. Derudover vil du også kunne finde italienske butikker, som fokuserer på italiensk mode og design, og muligvis mindre niche butikker, der sælger lokale produkter og souvenirs. Læs min artikel “Shopping i Rom”, hvor jeg giver mine 10 bedste bud på shoppingsteder i Rom, men samtidig giver inspiration til hvordan du kan shoppe lokalt og autentisk. 

Ved caféerne finder man det traditionelle italienske køkken, der serverer pasta, pizza, gelato(is) og andre lokale italienske delikatesser, hvor der både er mulighed for indendørs og udendørsservering, hvilket italienerne er meget velkendte for at gøre. Du vil også finde steder, der serverer internationale køkken, herunder fransk, japansk og amerikansk. Læs evt. mine anbefalinger til “Gode spisesteder i Rom”, hvor jeg kommer med mine bud på både eksklusive, gode og billige spisesteder, hvor en af dem er nær Piazza di Spagna. Alt i alt er det et fantastisk sted at slentre rundt, udforske butikker og nyde en bid mad eller drikke på en af de mange caféer.  

 3. Trevi fontænen

Trevi-fontænen i Rom er et imponerende barok springvand med smukke skulpturer.Trevi-fontænen er ikke kun et imponerende arkitektonisk monument, men det er også et symbol på overflod og rigdom. Denne seværdighed vil jeg klart definere som et must-see også, da området omkring springvandet byder på en masse energi og liv blandt de lokale og turisterne, der vildfarende fra nær og fjern kommer til Rom for at opleve denne her smukke seværdighed. Den tiltrækker årligt millioner af besøgende, der ønsker at opleve dens skønhed og deltage i den gamle tradition med at kaste mønter, hvilket siges at bringe held og sikre en fremtidig rejse til Rom. 

 4. Peterskirken og Vatikanmuseet

Peterskirken eller som på engelsk bliver kaldt for Basilica St. Pietro, er den katolske hovedsæde. En af de mest berømte kirker og har beliggenhed i verdens mindste land, Vatikanstaten – som også har beliggenhed i hjertet af Rom. Peterskirken er kendt for sin storslåede arkitektur og religiøse betydning. Med dens kuppel og imponerende interiør er kirken et vigtigt religiøst ikon.  

At besøge Peterskirken er gratis, der kan dog anbefales at købe en tur til kuplen/taget. Hvor det koster 10 Euro for elevatorer + trapper, eller 8 Euro for at bestige kuplen på trapper. Der er alt i alt 551 trin op og 551 ned. Ønsker du en guidede tur eller tilføjelser til dine oplevelser af Peterskirken, kan du købe dine billetter her Get Yout Guide.

Vatikanmuseet, som også har beliggenhed i Vatikanstaten, er en skattekiste af kunst og kultur. Museerne huser utallige kunstværker fra forskellige perioder, herunder skulpturer, malerier og historiske artefakter. Berømte værker som Michelangelos Sixtinske Kapel er blandt de mange højdepunkter. Er man til kunst eller ikke til kunst, er det et must-see, vil jeg mene, da seværdighederne i sig selv er smuk og idyllisk, hvilket skal opleves. Er du til gengæld en rigtig kunstmuseum-fanatiker, kan jeg anbefale at læse min “Top 10 kunstmuseum i Rom”. 

Sammen udgør Peterskirken og Vatikanmuseet et must-see for turister. De tilbyder en dybdegående oplevelse af både religiøs og kunstnerisk betydning. Besøgende kan beundre den enestående arkitektur i Peterskirken og dykke ned i kunsthistorien  gennem de imponerende samlinger i Vatikanmuseet. 

5. Pantheon 

Pantheon er en gammel bygning i Rom, der startede som et tempo og har stået stolt i næsten 2000 år. Senere blev det til en kirke. Det er kendt for sin kæmpe runde kuppel og det åbne hul i loftet, kaldet oculus. Turister skal se det, fordi det er som et arkitektonisk mesterværk fra oldtiden Romerrige. Pantheon kombinerer storslået design med en imponerende historie. 

Hvis du skal på ferie til Rom i 4 dage, er disse fem seværdigheder et must-see: 

  1. Colosseum + Forum Romanum og Palatin-turen
  2. Den Spanske Trappe 
  3. Trevi-fontænen 
  4. Peterskirken og Vatikanmuseet 
  5. Pantheon  

Disse fem seværdigheder mener jeg er et must-see for turister. Du får set de mest væsentlige,  mærkværdige og de mest populære vidunder som Rom kan tilbyde. Disse seværdigheder kan du opleve uden at stresse, og jeg synes selv, der er masse tid til overs, til shopping og andre aktiviteter.  Læs gerne “hvad skal man se i rom på 4 dage”, her dykker jeg ned på hvorfor jeg netop har valgt disse 5 steder og du ikke skal gå glip af disse seværdigheder. Udover det kommer jeg også ind på nogle hemmelige steder i Rom, som bestemt også er værd at opleve.  

6. Piazza Navona

Med forlængelse af mine must-see redundans af seværdigheder i Rom, er det desværre en ende destination for det at anvende dette ord. Derfor vil jeg præsentere det fine ord “anbefaling” i stedet for som mit nye ord redundant. Grunden til at jeg tager denne her lige ligegyldig beslutning, og at læserne bare gerne vil det relevante indhold, vil jeg gerne beklage mig selv. Det er sådan at jeg er præget af mine egne subjektive holdninger omkring hvad jeg synes er et must-see for alle og anbefalinger til dem som skal være i Rom i længere tid eller dem som allerede har oplevet de førnævnte seværdigheder, men som gerne vil opleve noget nyt og anderledes. 

For dig som allerede har været i Rom før, men har brug for et nyt pust i forhold til at se og opleve Rom på en måde, kan jeg anbefale at du læser min artikel “Anderledes oplevelser i Rom” 

Piazza Navona er et hyggelig sted, hvor der sker en hel masse aktivitet, da pladsen alene byder på tre store fontæner. Disse fontæner er omringet af mange restauranter, hvor der er musikere, malere og gadekunstnere, der opfører shows. Med disse elementer blandet sammen resulterer det oftest i en livlig atmosfære med mange turister der strømmer dertil. Hvis du har brug en aften med drinks og cocktails eller i det hele taget bare gå en dejlig aftentur, kan jeg stærkt anbefale at tage derhen, da det virkelig er stemningsfuldt og byder på en masse liv med italienske musik spillene i baggrunden. 

7. Vittorio Emanuele II monumentet

Ved midtpunktet i Rom ligger det hvide monument Vittorio Emanuele II. Vittorio Emanuele II monumentet er et storslået bygningskompleks i Rom, bygget til ære for den første konge efter den italienske forening. Monumentet er bemærkelsesværdigt for turister at opleve, da monumentet har sin imponerende størrelse og hvide marmorarkitektur, som strækker sig over Piazza Venezia og dominerer byens skyline. 

Turister kan opleve imponerende panoramaudsigt over Rom fra terrasserne på monumentets øvre niveauer, hvor man også kan beundre Colosseums majestæt, Forum Romanum og Palatinerhøjen på afstand, hvilket kan stærkt anbefales. Vittorio Emanuele II er eksemplarisk på monumental arkitektur og et kendt som “Bryllupskagen” på grund af bygningens hvide facade. Vittorio Emmanuel II har åbent daglig og der er fri adgang. Billetprisen for panoramaudsigten på øverste del koster 238,50 kr. Køb billetter til Vittorio Emanuele II her

 8. Engelsborg(Castel Sant´Angelo)

Castel Sant´Angelo, også kendt som Engelsborg, er en fæstning ved floden Tiber. Bygget som et kejserligt gravtempel, er det også blevet brugt som et fængsel. Broen “Ponte Sant´Angelo”, fører turister til fæstningen og er omringet af skulpturer. Inde i fæstningen kan man opleve et museum fyldt med historie. Derudover kan turister også nyde en smuk udsigt over Rom fra terrassen.

For at komme ind i fæstningen og opleve arkitekturen, historien og museum koster det alt fra 179 kr med Skip-the-Line billet og op efter, da det selvfølgelig kommer an på om er turisten som går All-in med guider eller specielt rundture. Ellers kan det klart anbefales at tage derhen om aften, når mørket falder en smule på, lyser fæstningen og broen helt fantastisk op. Køb skip-the-line billet til Castel Sant´Angelo her.

9. Rom katakomber

Er man til de lidt dystre seværdigheder, kan man smutte forbi Roms katakomber. Rom katakomber er underjordiske gravsteder, der blev brugt af romerne i det gamle Romerrige. Her vil turister kunne opleve komplekse og unikke arkitektur og deres historiske betydning. Derudover vil man også få et indblik i antikkens begravelsestraditioner og kristendommens tidlige historie. Der er 60 underjordiske katakomber i Rom – af de 60 er der 6 katakomber, som er åben for offentligheden. 

Det kan klart anbefales at opleve denne unikke vandring gennem katakomberne og opdage de fascinerende aspekter af datidens Rom, som gemmer sig under jordens overflade. Normalt er jeg ikke selv for guidede ture, da jeg godt kan lide at gøre tingene selvstændigt, hvor jeg selv indsamler informationer gennem forskellige forskninger, før jeg drager på eventyr. Men en tur til Roms katakomber kan jeg helt klart anbefale en guidet rundvisning, da det helt subjektivt er en speciel oplevelse. Den som jeg har anbefalet i linket, er også den mest solgte og populære guidede rundvisning, hvor transfer er inkluderet..  

Derudover er det også muligt at opleve Roms katakomber på en alternativ måde, nemlig via E-bike. Her kan man tage på en afslappende heldagsture på E-bike tur gennem den gamle Appia-vej, hvor man kan udforske akvædukter med et valgfrit besøg i Roms katakomber. Læs evt. min artikel “5 fede heldagsture i Rom” hvor jeg dykker mere detaljeret ned i, hvordan man kan planlægge en god overskuelig heldagsture til katakomberne. Derudover vil jeg også komme med inspiration til andre heldagsture i Rom. 

10. Trastevere

Min sidste must-see/anbefaling går til bydelen Trastevere på det vestlige bred af floden Tiber. Trastevere er charmerende og er kendt for sine brostensbelagte gader, farverige bygninger og autentiske italienske atmosfære. Bydelen er et populært kvarter blandt både lokale og turister, hvor man kan opleve en nydelig, behagelig og idyllisk stemning med lokale markeder, hyggelige restauranter og livlige pladser. Området byder også på historisk turistattraktion som Basilica di Santa Maria, og det er et dejligt sted at vandre rundt, nyde lokal autentisk mad og få et point of view af det daglige romerske liv. 

Trastevere er mest velkendt for at være det bedste at tage ud og spise på restauranter/caféer, da man oftest kan blive lukket i turistfælden i forhold til alt for høje utilstrækkelige priser og kvaliteten på maden ikke lever op til ens forventning af det italienske perfektionistisk gastronomi niveau. Jeg har været i Rom mange gange, og restauranterne på Trastevere skuffer aldrig.

Mit favoritsted er Restaurant Otello, som laver klassisk autentisk italienske retter af højeste kvalitet, hvor fokus er på lokale råvarer til overkommelige priser. Maden, servicen  og beliggenheden er helt fantastisk og det er helt klart et sted der også er et must-try. Læs også min artikel “Top 5 bedste restauranter i Roms Trastevere” eller “Bedste restauranter i Rom” for at få mere inspiration til gode, billige eller eksklusive restauranter. Uanset hvad man er til, giver jeg mine bedste anbefalinger. 

Hemmelige steder i Rom

Bag de store velkendte seværdigheder, har Rom meget mere at tilbyde, som det typiske gennemsnitlige turist øje ikke har opfattet endnu. Som turist eller rejsende findes der utallige af uslebne diamanter, hvor jeg vil forsøge at dække de seværdigheder, som jeg mener kan tilføje en ekstra dimension til din rejse, uanset om det er første, anden eller tredje gang du rejser til Rom. Læs mere om “Hemmelige steder i Rom”.

Bedste restaurant i Rom

Bedste restaurant i Rom er i sig selv svært at definere, for hvad betyder ordet “bedste” i denne her sammenhæng Lidt cliché kan ordet “bedste” dække over mange ting og da vi mennesker er så forskellige, derfor vil det være svært at sige hvad det bedste er for dig. Jeg antager at de fleste har fordomme om at “bedste restaurant i Rom” selvfølgelig er italiensk, men et twist er specielt hjemmedyrket råvarer med fancy indretning og tjeneren der yder den mest behagelige service, som du nogensinde kunne opleve dig. Samtidig med at prisen er meget over en gennemsnitlig danskers indkomst. 

Så kan du godt tro om igen, for det behøver nødvendigvis ikke at være afgørende for at det er den bedste restaurant for dit vedkommende. Jeg vil dog forsøge at komme med min erfaring og holdninger, samt inddrage andres anmeldelser, såvel anerkendte anmeldelser for at bakke op omkring mine påstande. Alt dette skal give dig de bedste tips og anbefalinger til hvilke restauranter der er ideelle uanset præference. Se mit bud på de bedste restauranter i Rom, her kommer jeg ind på både eksklusive, billige, budgetvenlige, takeaway og meget mere. 

Selvom Italien efter sigende er hjemsted for fantastisk kulinarisk madoplevelse, er der også en masse internationale restauranter. Naturligvis står det italienske køkken for en stor del af restauranten udbuddet i Rom, men der findes også en masse andre gode  kulinariske madoplevelser i Rom. Jeg mener, at man aldrig kan få nok af italienske mad. Men hvis man er og gerne vil prøve noget andet, kan jeg klart anbefale at læse “bedste” “ikke italienske” restauranter i Rom.   

Hvor skal man bo i Rom?

Roms charme strækker sig over hele byen, og der er mange forskellige kvarterer/områder, der tilbyder unikke oplevelser. Det er netop derfor op til dig og din smag i forhold til hvad du mest foretrækker. Placeringen kan være vigtig, hvis man går op i at hotellet skal ligge så centralt som muligt, der gør at det er nemt og bekvemmeligt at komme rundt til de forskellige turist seværdigheder. Eller du foretrækker et sted med mere lokal romerske charme og liv i gaderne. Uanset præferencer kommer jeg med mit bedste bud i denne her artikel “Hvor skal man bo i Rom?”. I artiklen inkluderer jeg hoteller, Airbnb’s, lejligheder og andre former for opholdssteder. Det er vigtigt at overveje dine præferencer, budget og planlagte aktiviteter, når du vælger et område at bo i.

Shopping i Rom

Rom er ikke kun et spændende rejsemål på grund af store seværdigheder. Italiensk mode er verdensberømt for deres elegante, lækker stilrene design og sensuelle æstetik. Næst efter Milano, menes Rom at være den største fashion by i Italien. Blandt andet med forskellige velkendte brands, såvel nationale og internationale, til lokale autentiske butikker. Leder du efter shopping inspiration, kan du læse med her ”Shopping i Rom”. Her kommer jeg ind på forskellige shoppingsteder og shoppingcentre. 

Transport i Rom

Rom er som storby relativt kompakt, hvor mange af de mest populære seværdigheder ligger inden for gåafstand af hinanden. Ved at gå kan det give dig en mere intim oplevelse af byen og lade dig opdage “hemmelige steder” langs vejene. Men når man skal hurtigt fra et sted til et andet , er Roms transportsystem omfattende og varieret, hvilket gør det nemt at komme rundt i byen. Læs “Transport i Rom” for yderligere information. 

Du kan evt. downloade appen Citymapper på din telefon eller tablet via Google Play eller Apps store. Citymapper bruger jeg personligt meget af når jeg er ude og rejse, da designet er simpelt og nemt at bruge. Den foreslår alle mulige former for transport inden for forskellige radius, alt i mellem 5 min. gå gang til 60 min. gå gang, så længe din lokation er slået til i dine indstillinger. 

Kort over Rom

Som turist er det altid nyttigt at have en oversigt over Roms mange seværdigheder, opholdssteder, transport- og shoppingmuligheder. Personligt bruger jeg tit Google Maps, inden vi tager på ferie, og sonderer området, hvor vores hotel ligger. Med hensigt på at finde ud af hvordan vi kommer fra A-B med transport eller hvordan og hvor lang tid tager det at komme til seværdighederne. Vil det give bedre mening at gå eller tage det offentlige stiller jeg tit mig selv spørgsmålet. 

I dag har smartphone og teknologien gjort det nemmere for os at navigere os rundt, end det hidtil har gjort. Uanset hvordan du begiver dig rundt, foreslår Google altid den relevante måde at komme frem til din planlagte destination. Du kan dog altid finde et fysisk kort til Rom på dit opholdssted eller i diverse lokale butikker. Selvom jeg foretrækker at bruge teknologien, har jeg stadig en tendens til at have et fysisk kort på mig som et back-up. Jeg skal ikke afvise at det er blevet taget i brug i ny og næ. 

Du kan selv bruge Google Maps og indtaste de søgninger, der nu engang er relevante for dig. Eller du kan bruge Kort over Rom – som hjælp. Dette kort viser dig et overblik over seværdigheder, hoteller og overnatning, offentlige transport, restauranter/spisesteder, nyttige adresser og mm.  

Følg med bloggen

Jeg håber at de råd, anbefalinger og must-see, jeg har delt med dig i dette blogindlæg, vil bidrage til at gøre din rejse til Rom uforglemmelig. Få flere opdateringer, inspiration og guides omkring rejser på andre destinationer ved at “tilmelde dig mit nyhedsbrev”.

Læs også: 

  • Se vores 5 gode råd til at planlægge storbyferie i Rom
  • Hemmelige steder i Rom
  • Anderledes oplevelser i Rom