X
    Categories: Blog

Er dit hjem sundhedsskadeligt? Få styr på hjemmets radonniveau

Der er de senere år kommet mere opmærksomhed på indeklimaet i vores boliger, og her er der bl.a. også blevet sat mere fokus på gasarten radon – og med god grund. For hvis niveauet af radon i dit hjem er for højt, så kan det være decideret sundhedsskadelige for dig og din familie. Derfor får du her en kort guide til, hvad radon er, og hvordan du kan finde ud af radonniveauet i dit hjem.

Hold øje med den usynlige gas

Radon er først og fremmest farlig, fordi den hverken kan ses eller lugtes i hjemmet, og man er derfor i stor risiko for at blive påvirket af den helt uvidende i sit eget hjem. Radon er en gasart, som især trænger op fra undergrunden, og den er derfor ikke mulig at bekæmpe, men må holdes ude af boligerne så godt som muligt, hvor koncentrationen kan blive for høj.

Det er ikke alle typer af undergrund, der er lige radonholdige, og derfor afhænger din boligs radonkoncentration også meget af din geografiske placering. Radon forekommer i store koncentrationer i moræneler og i granit, så du skal være ekstra opmærksom, hvis du bor i områder, hvor undergrunden består af store dele af moræneler og granit. I Danmark gælder det at:

  • Bornholm er et af de højest belastede områder, når det kommer til radon
  • Sjællang, Fyn, Østjylland og de små øer omkring er også højt belastede
  • Nordjylland og Vestjylland har de laveste koncentrationer af radon

Skal du have foretaget en radonmåling?

Når man skal måle radonniveauet i hjemmet, så sker det ved, at man placerer målere omkring i hjemmet og venter en rum tid – mellem 10 og 60 dage – hvorefter målerne analyseres. Hos radonhuset kan du læse mere om, hvilke målemetoder der findes og få nærmere information og vejledning.

Det anbefales at niveauet af radon ikke overstiger 100 Bq/m3, men tidligere var denne grænseværdi på 200 Bq/m3. Mange tror derfor fejldelagtigt, at nyere boliger er sikret mod en for høj radonkoncentration, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet, da nyere byggerier kan være bygget efter den høje grænseværdi. 

admin:
Related Post