X
    Categories: rejser

Studie og rejser

Her i første indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg får min rejselyst stillet uden at det går ud over mit studie – og hvordan har jeg overhovet mulighed for, at komme afsted når jeg er på SU? Det handler jo i bund og grund om prioriteringer og så selvfølgelig en masse hårdt arbejde og planlægning. Det er hårdt, men for mig er det det hele værd!

Planlægning

Først og fremmest handler det om, at jeg skal være sygt god til at planlægge – for ellers er der slet ingen chance for, at rejserne kan lade sig gøre. Jeg planlægger det gerne så jeg kan rejse i de pauser vi har fra skolen som så vidt som muligt ikke ligger i de populære skoleferier, hvor alle rejser. I disse uger er alt nemlig dyrere og det hænger ikke helt sammen med min SU og studiejob.

Min hverdag er oftest at jeg selvfølgelig er i skole, og så er jeg på mit studiejob ca. tre gange om uge ved siden af – nogle gange er dette også i weekenderne. Selvom det til tider kan være lidt presset at få tid til det hele inklusiv at få læst det jeg skal, så er det nu rart at kunne holde fri i ferierne og komme ud og rejse.

Jeg rejser for det meste med en af mine venner som også er studerende på samme studie som mig og det derfor passer perfekt med, hvornår vi har fri.

Økonomi

Økonomien er nok det der er sværest at få til at hænge sammen med de rejser vi gerne vil på, da de destinationer vi finder interessant ofte er lydt dyrere steder og langt væk. Jeg har dog et meget billigt sted at bo, og er meget bevidst om at passe på mine penge og spare op alt det jeg kan. Mit studiejob er naturligvis en af hovedårsagerne til, at det overhovet kan lade sig gøre at rejse omkring to gange pr. år, hvilket er super dejligt. Hvor mange af mine medstuderende prioriterer byture, dyre vaner og måske mindre arbejde er jeg her helt modsat. Jeg sørger for, at leve så billigt som jeg kan uden særlig mange byture og middage på restauranter osv., og så arbejder jeg også en del mere end mange af de andre, hvilket egentlig passer mig fint – det er min livsstil, og jeg har efterhånden vænnet mig til det.

Hvor går turen hen?

Det er meget forskelligt hvor vi rejser hen, og også længden på rejserne varierer meget. Her i sidste måned var vi to uger på Sri Lanka, hvilket var en af de dyrere og længere rejser – men også virkelig en god en af slagsen. Her det kommende år har vi planlagt en rejse indtil videre som bliver ti dage med oplevelser og kultur til Vietnam, som vi begge glæder os rigtig meget til. Vi har selv planlagt turen med alt fra flybilletter til hotel og oplevelser, så vi får det præcis som vi vil. Det passer perfekt med, at vi er væk lige inden 4. Semester det starter – så vi går ikke glip af noget – helt perfekt!

Jeg vil komme mere ind på turen i det næste indlæg, så i kan få et lidt bedre indblik i, hvad vi skal!

Ses – Nikolai

admin:
Related Post