X
    Categories: Blog

Kulturelle plakater minder mig om mine rejser

Jeg er altså ikke en af dem, der har en af de der plakater af et verdenskort hængende på væggen. Sådan et kort, alle efterhånden har, med røde og grønne pins på de lande, man har besøgt og gerne vil besøge. For et par år siden syntes jeg, at det var en mega fed idé, men der var jeg heller ikke lige så berejst som nu. Jeg havde dog også planlagt at anskaffe mig sådan en plakat, så jeg kunne planlægge og prioritere alle mine kommende rejser. Jeg er nu glad for, at jeg ikke købte mig et verdenskort, for jeg havde bare pillet det ned igen. Jeg mindes mine rejser ved at kigge på mine farverige plakater.

Livet handler om mere end at sætte pins på en plakat

Et verdenskort med pins bringer måske minder frem hos nogen. Men jeg er nu ret overbevist om, at plakaten er mere for blær end for minder. Måske ikke blær på den måde, men der er lidt “Bucket List” over den plakat. Bucket lister er sjove og også en god idé til at bringe entusiasme frem i livet. Jeg har ikke nu en Bucket List af en helt simpel grund. For mig skal livet ikke handle om at sætte flueben på en liste eller pins på en plakat med et verdenskort. Laver man lister eller mål på den måde, vil man automatisk føle sig mere forpligtet til at opnå alle punkterne på listen. Man vil forsøge at spare penge op, så man kan få udskiftet den røde pin på verdenskortet med en grøn, i stedet for at spare op til den rejse, man har lyst til i nuet.

Plakater med verdenskort er en form for Bucket List. Bliver der ved med at være røde pins, vil man altid blive en smule påvirket af at kigge på den. Vi mennesker har brug for succeshistorier for at holde os motiverede og glade. At erstatte en rød pin med en grøn kan godt sammenlignes lidt med en succeshistorie. Får du ingen grønne pins, vil du med tiden få følelsen af en fiasko, og så bringer plakaten lige pludselig ikke entusiasme frem længere.

For mig er det vigtigt, at mine plakater bringer glæde frem. De skal ikke være symbol på en liste med ting, jeg gerne vil opnå. De skal minde mig om de fede ting, jeg allerede har opnået i livet.

Mine plakater skal bringe minder frem

Min stue er fyldt med plakater. Nogle af dem er indrammet, andre af dem hænger lidt kaotisk som en form for collage. Jeg sørger for at købe farverige, men også mystiske plakater, for at det ikke bliver for piget. Den plakat, der vinder over alle andre, er min Hans Scherfig plakat, der forestiller to elefanter i junglen. Den minder mig om vores safari i Sydafrika. Hver gang jeg kigger på den, bliver jeg mindet om turen, og så bliver jeg helt glad inden i. Plakater kan gøre meget for stemningen i hjemmet, og mit hjem er fyldt med rejseglæde. En rejseglæde, der kan mærkes på alle, der kommer på besøg.

Ses – Nikolai

admin:
Related Post